Andelsselskabet Kerte og Omegns Vandværk

Nyheder


16-11-2022

Kerte Vandværk skal have ny kasserer

Lise Hansen, Ørsbjerg har været med i bestyrelsen for Kerte Vandværk i mere end som 20 år. Lise gik straks ind i kasserarbejdet og har i alle årene været en kontinuerlig stræk kraft omkring vandværkets økonomi.
Lise har valgt at holde ved næste generalforsamling, og vi er nu på jagt efter en person som kan tage over efter Lise.
Kasserer jobbet kræver indsigt i bogføring, regnskabsførelse, indberetning af moms , indberetning af løn og udsendelse af opkrævninger.
Det er vores vurdering at arbejdsindsatsen ligger omkring 150 timer årligt. Arbejdet lønnes med et årligt honorar og vandværket stiller computer og net til rådighed samt yder tilskud til telefon.
Har du interesse for vores lokalområde ,og er du interesse i at gå ind i en virkelig forpligtende funktion i bestyrelsen for vandværket, så kontakt gerne undertegnede, som gerne uddyber vores ønsker.
Kai Egede Jensen
Formand for Kerte Vandværk


25-10-2022

AFBRYDELSE AF VANDFORSYNING

Der vil d. 4 november blive afbrudt for Elforsyningen til Kerte Vandværk,
mellem kl. 08.30 til 11.30 , i forbindelse med arbejde på ledningsnettet.
Derfor vil der i dette tidsrum være lukket for hele vandforsyningen.


22-08-2022

PFAS i drikkevand

Kerte vandværk har fået analyseret vandet for PFAS forbindelser,
og der er ikke fundet spor efter disse stoffer.


16-01-2021

Hovedmængder for 2020

Bestyrelsen har været rundt og aflæse vandmålerne på alle ejendomme og sammenlignet den oppumpede vandmængde og den udpumpede, med det samlede salg af vand.

Vi har i 2020 oppumpet 77.732 m3 vand og brugt 5.742 m3 til skylning af filtre. Vi har samlet solgt 65.616 m3. Dette betyder at vi har haft et spild på 8,2 %.

Det er rigtige gode tal i forhold til tidligere år. Samtidig så indeholder tallene også spild i forbindelse med alle vores ledningsarbejder, som vi har haft i året. Vi kan således forvente at resultatet bliver endnu bedre i 2021.
Renoveringsarbejdet har haft en rigtig god effekt.

Vi er dog ikke færdige. Den næste strækning, som vi skal have i gang er fra Ørsbjergkrydset og op til hvor Pindsende starter i Kaslundvej. Vi regner med at starte dette arbejde i februar.
Samtidig har vi et tab på Ørsbjergvej, som vi endnu ikke har fået lokaliseret. Da vi ikke ved hvor og hvad, kan vi endnu ikke sige, hvad der skal gøres.

Oplever du lavt tryk eller ser du lækager, vand på vejen, vand i indkørslen eller andet, så kontakt bestyrelsen.

Godt nytår

Kai Egede Jensen
formand


18-05-2020

Tilmeld dig til SMS-ordning for advisering af planlagte lukninger for vandet

Vores nye hjemmeside giver mulighed for at tilmelde sig en alarmering omkring planlagte lukninger for vandet.
I menuen Beredskabs sms kan du tilmelde dig ordningen ved inddatering af dit mobil nr. og ellers følge vejledningen.

Vi vil bestræbe os på at sende besked ud i god tid ved planlagte arbejder, samt om muligt også at anvende muligheden ved akutte brud.

Situationen er lidt vanskeligere ved akutte brud, da der oftest er meget hektisk aktivitet når disse forekommer, og da sandsynligheden for at bestyrelsen er på arbejde eller tilsvarende er stor.

MEN - vi vil bestræbe os for at bruge det nye værktøj, så vi kan tilbyde den bedste service.

Kai Egede Jensen
Formand


04-05-2020

VELKOMMEN til Kerte Vandværks nye hjemmeside.


Bestyrelsen håber med denne nye og mere moderne hjemmeside, at vi får lettere ved at kommunikere ud omkring hvad der sker i Kerte Vandværk.

Vi har mange tiltag omkring renovering af vores ledninger. Der vil løbende i 2020 ske flere arbejder såvel i Kerteområdet som i Hjerupområdet.

Der vil også, som et nyt tiltag på hjemmesiden, snart blive en SMS ordning, så vi kan advisere om ledningsbrud. Ordningen er ikke helt færdig endnu, men vi forventer den oppe at køre i løbet af juni. Følg med i vores informationer på denne side.

Som følge af et stort vandspild og et gammelt ledningsnet starter bestyrelsen med at renovere ledningsnettet i Hjerup.

Arbejdet vil pågå de næste to måneder. Der vil være driftsforstyrrelser, men vi vil bestræbe os på at minimere disse.

Arbejdet omfatter anlæg af en ny forsyningsledning fra Engvej til Billeskov. Arbejdet med ledningen fra Engvej til Skovvangsvej vil blive udført uden forstyrrelser. Ledningen på denne strækning placeres i den modsatte side af vejen . Omkoblingen vil kunne give driftsforstyrelser.

Med Venlig hilsen

Kai Egede Jensen
Formand
Kerte & Omegns Vandværk






Andelsselskabet

Kerte & Omegns Vandværk

Kertevej 65, Kerte

5560 Aarup

Cvr. : 80561210


 

Drift

Normal drift på vandværket og i forsyningsområderne.

 

 

 

Kontakt

 

Formand, Kai Egede Jensen

Hårevej 25
Faurskov
5560 Aarup

Mob.: 41 23 45 04

Mail: keg@faurskovmolle.dk

 

Kasserer, Lise Hansen

Kaslundvej 22
Ørsbjerg
5560 Aarup

Mob.: 40113203

Mail: liseorsbjerg@live.dk

 

Vi bruger cookies - Accepter - Læs mere om cookies